Til venster
et udpluk af tidligere års arrangement beretninger - herunder
25 års jubilæumsfesten i 2016.
Det seneste store arrangement var jubilæet d. 20. februar 2016. Der blev indbudt til fest fra kl. 17. på det nyrenoverede Quality Hotel i Høje Taastrup, hvor man blev budt velkommen af 2 Grandevagter. Indenfor i foyeren lød liflige toner fra harpe, hvortil der blev budt på en god velkomstdrik.
Vel til bords bød Rigshofmesteren velkommen med en beretning om Laugets tilblivelse og historie. Rigshofmesteren gav efterfølgende ordet til Hoteldirektør Ronnie Guldbrandsen, der afslørede aftenens menu. Under hele middagen fortsatte harpens blide toner og lagde således en fin stemning. Der blev også tid til et par af laugets sange med harpespil dertil.
Inge Aasmul havde begavet Lauget i dagens anledning og fik da også ordet for sin beretning om gavens fund.
Der var overraskende besøg af 'Dronningen' der med sit sædvanligt muntre sind, berettede om den ringeagtede Corfitz Ulfeldt og sit liv, nu som ensom majestæt.
Senere, da kaffen var serveret, blev vi underholdt af 'still going strong' Eddie Skoller. Det blev til en god time med en fin balance mellem nye munterheder og gode sange.
For dem der havde besluttet at overnatte på hotellet, blev der også lejlighed til lidt natmad.